Der er forskel på den formelle og reelle retssikkerhed
Det er den 1. august 2023, og det er nu 7 år siden, at jeg stiftede Hannibal Advokatfirma. Det er dermed tid til at gøre en form for status. Hvad er udfordringerne, og hvordan står det til med retssikkerheden på plan- og miljøområdet?
For at gøre det kort er det en omgang ”blandede bolcher”. Den formelle retssikkerhed er høj. Overordnet set iværksætter myndighederne de korrekte formelle skridt. Der bliver iværksat de fornødne høringer af private (borgere og virksomheder) og offentligheden mere generelt. Afgørelser bliver begrundet, der bliver henvist til de korrekte retsregler osv. osv.
Når det derimod kommer til det, man vel kan kalde for den ”reelle retssikkerhed”, er det dog mit klare indtryk, at det halter noget mere. Forslag til nye planer, afgørelser osv. bliver sendt forskriftsmæssigt i høring, og der kan komme kvalificerede og gennemarbejdede høringssvar tilbage til myndigheden. Men nytter det noget? Uden at have nogen formel statistik på området, virker det som om, at når først ”Jonna og Henning fra kommunen” har besluttet sig for noget, bliver det også trumfet igennem uanset modstående synspunkter. Ofte lader det ikke engang til, at høringssvarene rigtig er blevet læst og forstået.
Sat på spidsen: Dokumenter bliver først sendt i høring, når kommunen allerede har besluttet sig for at træffe en afgørelse eller vedtage en plan med et bestemt indhold. Og så er det jo så som så med den reelle retssikkerhed.
Er det hele så en jammerdal? Nej, heldigvis ikke. Men hvis man vil øge sine chancer for at få ret, er det nødvendigt med en langt mere proaktiv tilgang. Man kan desværre ikke bare skrive et høringssvar til en kommune, læne sig mentalt tilbage og så forvente, at tingene løser sig til ens bedste. Der skal lægges en noget større indsats, hvis man ønsker, at ens input reelt skal tages i betragtning.
