En kommune havde ikke frie hænder til at omgøre en afgørelse om fysisk lovliggørelse af et hus, blot fordi ejeren nægtede at medvirke til de fornødne bygningsmæssige ændringer
Dommen og dens betydning
Østre Landsret har ved dom af 21. oktober 2022 stadfæstet Københavns Byrets dom af 8. juni 2021 om fysisk lovliggørelse af et enfamiliehus på en naboejendom. En kommune blev således dømt til at give påbud til en ejer af et hus i to etager om fysisk lovliggørelse, så huset bliver i 1½ etage, dvs. i én etage med udnyttet tagetage. Jeg repræsenterede 4 naboer til byggeriet, som havde anlagt sag mod kommunen i anledning af byggeriet.
Kommunen havde først truffet afgørelse om, at ejeren af huset skulle lave fysiske ændringer af huset, så det blev i 1½ etage. Da ejeren imidlertid nægtede, omgjorde kommunen sin egen afgørelse, bl.a. på grund af risikoen for eget erstatningsansvar (økonomiske hensyn) og meddelte i stedet en lovliggørende dispensation til huset. Dette skete uden at partshøre naboerne eller på anden måde inddrage deres interesser i sagen.
Dommen er efter min opfattelse et eksempel på, at en kommune ikke har frie hænder til at omgøre en afgørelse ”for nemhed skyld”, blot fordi modtageren af afgørelsen nægter at følge den.
Derudover er dommen endnu et eksempel på, at domstolene dømmer myndigheder til at udstede påbud om fysisk lovliggørelse i situationer, hvor det kan dokumenteres, at der i myndighedens sagsbehandling er indgået usaglige hensyn (magtfordrejning). Også ved Østre Landsrets domme fra 2003 vedrørende en gylletankbeholder (U.2003.1628Ø) og fra 2010 vedrørende den såkaldte Blok 5 i et nybyggeri (U.2010.2311/2Ø) er myndighederne således blevet dømt til at give pålæg om fysisk lovliggørelse af et byggeri.
Sagens omstændigheder
Retssagen har haft et langvarigt og kompliceret hændelsesforhold, men de faktiske forhold er i hovedtræk følgende:
I henhold til en ældre byplanvedtægt for området (svarende til en lokalplan) måtte der kun opføres byggeri i 1½ etage. Kommunen mente oprindeligt, at det ansøgte hus var i 1½ etage og udstedte en byggetilladelse. Naboerne klagede dog til Planklagenævnet, som også vurderede, at byggeriet var i to etager. Planklagenævnet formulerede i den forbindelse en række retningslinjer for, hvorfor byggeriet konkret var i to etager. Planklagenævnet hjemviste også sagen til kommunen. Kommunen skulle herefter afgøre, om ejeren skulle have en lovliggørende dispensation til at beholde huset i to etager, eller om huset skulle fysisk lovliggøres.
Kommunens overvejelser
Forvaltningen i kommunen mente, at der burde gives en lovliggørende dispensation til ejeren af huset. Begrundelsen var bl.a., at en fysisk tilpasning af huset ville kræve betydelige omkostninger og deraf følgende økonomiske tab for ejeren. Derudover blev det vurderet, at kommunen ved at undlade at give dispensation ville være mere udsat i en retlig tvist, end ved at give dispensation.
Kommunalbestyrelsen var dog ikke enig i, at dette skulle være afgørende og traf derfor afgørelse om, at huset skulle fysisk lovliggøres (formentlig af præcedensmæssige hensyn).
Ejeren af huset nægtede imidlertid at gennemføre de fornødne fysiske ændringer. Kommunen genoptog herefter sagen og meddelte en lovliggørende dispensation. Uden nyt grundlag i sagen og uden at have partshørt naboerne.
Naboerne klagede derfor igen til Planklagenævnet, og nævnet gav naboerne medhold i, at kommunen ikke havde kunnet omgøre sin første afgørelse. Kommunens første afgørelse om fysisk lovliggørelse af huset stod derfor fortsat ved magt.
Retssagen
I mellemtiden havde naboerne også anlagt retssag mod kommunen, og kommunen traf umiddelbart op til hovedforhandlingen en ny afgørelse. Denne afgørelse gik ud på, at der skulle laves meget få bygningsmæssige ændringer. Der skulle kun ske ændringer på den ene side af huset, og resten af huset ville få en lovliggørende dispensation.
Ved Københavns Byrets dom af 8. juni 2021 blev kommunen dog dømt til inden for 1 måned at udstede påbud til ejeren af huset om fysisk lovliggørelse i overensstemmelse med de retningslinjer, som Planklagenævnet har formuleret.
Østre Landsret stadfæstede den 21. oktober 2022 denne dom og lagde bl.a. vægt på, at også den nye afgørelse med de få bygningsmæssige ændringer var begrundet i ulovlige økonomiske hensyn.
Kommunen har dermed ikke haft frie hænder til at omgøre sin første afgørelse om fysisk lovliggørelse, blot fordi ejeren af huset oprindeligt nægtede at medvirke til de fornødne bygningsmæssige ændringer.
