Klagenævns prøvelse af klagesager

Man skelner ofte mellem såkaldt fuld prøvelse og retlig prøvelse. Det gælder f.eks. når Planklagenævnet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet skal træffe afgørelse i en klagesag. Typisk har en kommune truffet afgørelse i sagen som 1. instans.

Fuld prøvelse

Fuld prøvelse betyder grundlæggende set, at klagenævnet sætter sig i kommunens sted og vurderer, om klagenævnet selv ville være nået frem til den samme afgørelse. Det vil sige, at klagenævnet dels vurderer, om kommunen har anvendt de rigtige regler, dels om afgørelsen er hensigtsmæssig. Det er f.eks. tilfældet for:

  • afgørelser om landzonetilladelser efter planloven,
  • afgørelser om ekspropriation efter planloven, samt
  • afgørelser efter naturbeskyttelsesloven og råstofloven mv.
Retlig prøvelse

Retlig prøvelse indebærer, at klagenævnet kun kontrollerer, om kommunen har anvendt de rigtige regler og inddraget lovlige kriterier ved afgørelsen. Det vurderes derimod ikke, om afgørelsen er faldet ud på en god og hensigtsmæssig måde. Planklagenævnet “nøjes” eksempelvis med en retlig prøvelse i bl.a. følgende sagtyper:

  • Miljøvurdering af planer,
  • vedtagelse af lokalplaner og kommuneplantillæg, samt
  • dispensationer (eller afslag på dispensationer) fra lokalplaner.

I disse situationer vil kommunens afgørelse derfor kun blive tilsidesat, hvis kommunen har begået egentlige, retlige fejl.

Hvorfor skelnes mellem fuld og retlig prøvelse?

Begrundelsen for at skelne mellem fuld prøvelse og retlig prøvelse er, at på nogle områder skal det være muligt at træffe afgørelser ud fra et skøn over, hvad der politisk set er hensigtsmæssigt. Et oplagt eksempel herpå er vedtagelsen af lokalplaner mv., hvor det fastlægges, hvad et bestemt areal må anvendes til. Et areal kan f.ek.s blive udlagt til industri, boliger eller børnehaver. Denne politiske prioritering af arealanvendelsen, skal klageinstansen ikke blande sig i, så længe de retlige ”spilleregler” er overholdt. Klageinstansen foretager derfor kun en retlig prøvelse.

På andre områder har man derimod fundet det mest betryggende, at klageinstansen også vurderer, om en afgørelse er hensigtsmæssig.

Den nævnte skelnen mellem en fuld prøvelse og retlig prøvelse har stor betydning for, hvordan en klagesag skal tilrettelægges og føres. Ved fuld prøvelse kan langt flere argumenter bringes i spil; ved retlig prøvelse er der i højere grad tale om at finde og påpege egentlige fejl fra myndighedernes side.