Når myndighedsafgørelser griber ind i aftaler eller hævd

I nogle tilfælde har man sikret sig visse rettigheder ved aftale eller hævd, hvorefter det så viser sig, at en myndighedsafgørelse tilsidesætter disse rettigheder.

Praksis fra Højesteret

Som eksempel kan nævnes en Højesterets dom om en vejadgang (trykt i U.2017.1851H). Selv om en landmand havde vundet hævd på færdsel på et vejstykke på naboens ejendom, var det ingen hindring for, at kommunen kunne nedlægge vejen (en privat fællesvej) efter vejlovgivningens regler. Og endda på foranledning af den selv samme nabo. Kort sagt: Naboen tabte en retssag om hævd mod landmanden i første ombæring, men fik i anden ombæring kommunen til at nedlægge vejen efter vejlovgivningens regler.

Et andet eksempel fra retspraksis er fra varmeforsyningslovgivningen (trykt i U.2014.2785H). I denne sag var en række ejendomme frivilligt blevet tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlæg (et lokalt kraftvarmeværk) ved aftale. Det fremgik af aftalen, at ejendommene kunne udtræde af forsyningen med et opsigelsesvarsel på 18 måneder til et regnskabsårs udløb. Ejerne af de pågældende ejendomme opsagde aftalen om fjernvarmeforsyning. Imidlertid fik forsyningen i opsigelsesperioden godkendt et projektforslag hos kommunen om, at allerede tilsluttede ejendomme skulle forblive tilsluttet.  Denne forblivelsespligt overtrumfede den indgåede aftale, og dermed blev ejendommene bundet til at være tilsluttet fjernvarmeforsyningen uden mulighed for udtræden.

Ved en ændring af varmeforsyningsloven pr. 1. januar 2019 har kommunerne ikke længere mulighed for at pålægge ejendomme forblivelsespligt. Det ændrer dog ikke ved princippet om, at offentligretlig regulering overtrumfer privatretlige aftaler. Selv mellem de samme implicerede parter.

Hvorfor offentligret overtrumfer privat

Det kan forekomme uretfærdigt, at selv om man har indgået en aftale, eller har opnået en ret på anden vis, kan denne tilsidesættes af en myndighed efter offentligretlige regler. Forklaringen er dog, at der er tale om forskellige bedømmelsesgrundlag. Hvis en myndighed træffer en gyldig afgørelse ud fra offentligretlige hensyn – f.eks. trafiksikkerhedsmæssige hensyn – kan en privatretlig aftale ikke stå i vejen for det.

Der kan dog i sådanne situationer opstå spørgsmål, om den ”forsmåede” part har krav på ekspropriationserstatning. Det kan også give anledning til at overveje, om myndighedens afgørelse er udtryk for magtfordrejning, dvs. båret af usaglige hensyn.