Opsættende virkning - generelt

Opsættende virkning betyder, at en myndighedsafgørelse ikke får virkning, før klageinstansen har truffet sin afgørelse i sagen. Opsættende virkning er relevant både inden for energi- og miljøområdet, ligesom på andre områder, hvor offentlige myndigheder træffer afgørelser.

Opsættende virkning – generelt

Der findes ikke en generel regel i Danmark om, at klage har opsættende virkning. Man må derfor særskilt undersøge i hver enkelt lov, hvordan den forholder sig til spørgsmålet om opsættende virkning. Som udgangspunkt er det dog sådan, at en klage fra en tredjemand over en tilladelse el.lign. ikke har opsættende virkning. Det gælder eksempelvis for naboklager over en miljøgodkendelse til et husdyrbrug eller over en byggetilladelse til et hus. Eller sagt med andre ord: Miljøgodkendelsen eller byggetilladelsen kan udnyttes, selv om der verserer en klagesag.

Derimod har klager over landzonetilladelser og klager over ekspropriation til virkeliggørelse af en lokalplan som udgangspunkt opsættende virkning. Hvis en kommune vil ekspropriere efter planloven, kan ekspropriationen derfor ikke gennemføres, før Planklagenævnet har truffet afgørelse i sagen. Naturligvis forudsat at der er indgivet en rettidig klage.

Begrundelsen for opsættende virkning – en interesseafvejning

Begrundelsen for at tillægge klager opsættende virkning eller ej skyldes en afvejning af forskellige interesser. På den ene side kan udnyttelsen af en tilladelse – selv om der verserer en klagesag –  medføre, at der foretages handlinger, som er svære at genoprette. Hvis der f.eks. opføres byggeri på et område med særlige naturinteresser, kan det jo være vanskeligt at genoprette naturværdierne, hvis klageinstansen ændrer byggetilladelsen til et afslag, og byggeriet dermed skal nedrives. Dette kan tale for, at en klage skal have opsættende virkning.

På den anden side kan det også være meget uhensigtsmæssigt (og dyrt) for den virksomhed, der lige har fået en miljøgodkendelse, hvis en naboklage har opsættende virkning, så miljøgodkendelsen ikke kan udnyttes; særligt hvis klageinstansen har meget lange sagsbehandlingstider.

Mange love indeholder derfor særlige bestemmelser om, hvorvidt en klage har opsættende virkning eller ej, som er baseret på den nævnte afvejning af forskellige interesser. Som udgangspunkt er det også muligt for klageinstansen at ændre lovens hovedregel om opsættende virkning. Praksis viser dog, at klageinstanserne i meget vidt omfang holder fast i de enkelte loves hovedregler om at give henholdsvis ikke give klager opsættende virkning.