Skip to main content

Passivitet og forældelse i myndighedssager

Spørgsmålet opstår jævnligt, om man kan påberåbe sig forældelsesreglerne i relation til myndigheder, når det drejer sig om offentligretlige forhold. Der kan eksempelvis være tale om opførelse af byggeri, der ikke (på alle punkter) overholder reglerne. Det kan også dreje sig om ændret anvendelse af bygninger i landzonen uden forudgående anmeldelse eller tilladelse.

Der behøver ikke at være tale om en bevidst overtrædelse af reglerne. Der kan også bare være tale om forglemmelser, fejlfortolkninger el.lign. Muligvis har den ulovlige tilstand endda eksisteret så længe, at man selv er kommet til at betragte den som lovlig. Man reagerer ofte først, når der modtages et brev fra en offentlig myndighed med udkast til et påbud om fjernelse.

Når myndighederne forholder sig passivt

Hovedreglen ved ulovlige forhold er – naturligvis – at de skal lovliggøres ved fysisk nedrivning el.lign.

Forældelsesreglerne kan ikke bruges i disse tilfælde. De gælder kun for ”fordringer på penge eller andre ydelser”, som det står beskrevet i forældelsesloven. Det typiske eksempel er et pengekrav.

Det udelukker dog ikke, at passivitet fra myndighedernes side kan føre til, at den ulovlige tilstand kan opretholdes. Men der skal noget særligt til. Som  udgangspunkt kræver det, at myndigheden har forholdt sig passiv i længere tid efter at være blevet opmærksom på det ulovlige forhold. Dermed har passiviteten skabt en berettiget forventning om, at det ulovlig forhold vil blive accepteret.

Østre Landsrets dom fra 2018

I foråret 2018 førte jeg en sag i Østre Landsret, hvor myndighederne havde forholdt sig passivt i en længere årrække. Sagen drejede sig om opførelse af en række bygninger uden forudgående tilladelse i årene 1997- 2004/05. Kommunen blev opmærksom på forholdene senest i januar 2005, men foretog sig alligevel ikke noget før 8 år senere i 2013, hvor der blev varslet påbud om redrivning.  Landsretten fandt (i modsætning til byretten), at kommunen havde udvist en sådan passivitet, at bygningerne ikke kunne kræves nedrevet.